|
Børnekulturhuset Fyrtøjet
Fyrtøjet kan også bruges som ramme for Jeres virksomheds videre udvikling. Langt de fleste udfordringer, virksomheder håndterer idag, kan perspektiveres ved hjælp af H. C. Andersens eventyr.
Med Fyrtøjets scenografi som baggrund og fortællingen som værktøj, kombineret med professionel facilitering kan Jeres individuelle udfordring håndteres på en udbytterig og sjov måde.
For eksempel er Nattergalen oplagt som udgangspunkt, hvis emnet er autenticitet, Lille Claus og Store Claus er god, hvis I står overfor en fusion, Den Grimme Ælling hvis I har ondt i trivslen eller måske Klods Hans hvis Jeres omdrejningspunkt er innovation i hverdagen.
Et arrangement hos Børnekulturhuset Fyrtøjet vil involvere og inspirere deltagerne samtidig med, at de kan tage en masse konkrete værktøjer med sig hjem.
|