Til forsiden

Hvorfor odense?

Gode møde- og konferencefaciliteter


Et vellykket arrangement kræver gode og rigtige rammer. Uanset størrelsen og udformningen af dit møde eller din konference, har Odense faciliteter, der kan leve op til stort set alle behov og ønsker – Du skal blot vælge.
Tilbuddene spænder vidt. Fra små og mellemstore arrangementer til store arrangementer med faciliteter til flere hundrede eller tusinde deltagere.
Fra det klassiske møde til det innovative og utraditionelle møde.
Odense har meget at byde på, både når det skal være traditionelt, utraditionelt eller noget helt andet.

Odense - Danmarks grønneste storby


Danmarks grønneste storby Odense er Danmarks grønneste og reneste storby, hvor parker og naturområder altid er helt tæt på. Selvom du befinder dig midt i Odense Centrum, er du aldrig mere end fem minutters gang fra en grøn oase.
Odense Å, de andre ådale, skove og parker snor sig tværs gennem byen. De små oaser i centrum og store sammenhængende naturområder i og omkring Odense giver mange muligheder for grønne oplevelser, når man vil afholde et arrangement i byen.

Placeret i hjertet af Danmark


Odense er med sin placering i hjertet af Danmark et oplagt sted at placere dit næste møde eller kongres. Placeringen i hjertet af Danmark gør, at Odense er nem at komme til via den gode infrastruktur og fra landets lufthavne er der gode togforbindelser til byen.
 
 
 

Den kompakte bymidte gør, at der er en overskuelig gåafstand mellem de fleste hoteller, møde- og konferencefaciliteter, restauranter, attraktioner og kulturudbud - og de faciliteter og attraktioner der ligger lidt uden for centrum er nemme at komme til bl.a. via byens kollektive trafik.
Danmarks 3. største by er i dag en by fuld af liv og charme. Byens historie går mere end 1000 år tilbage i tiden og er nok mest kendt for dens mest berømte bysbarn, H.C. Andersen, der gennem sine eventyr har sat sit præg på byen..

Eventyrbyen


Byen er også kendt for dens mange kulturelle tilbud, events og festivaller og indenfor kort gå-afstand findes alt fra gourmet restauranter, hyggelige spisesteder og caféer til fascinerende kulturelle oplevelser og shoppingmuligheder.

Det historiske kvarter omkring H.C. Andersens hus byder på hyggelige og charmerende smalle brostensbelagte gader hvor man fornemmer historiens vingesus og byens markeder for frugt og grønt, fynske specialiteter og antikviteter summer af liv og charme.
 
 
 
VisitOdense Rådhuset DK-5000 Odense C Tlf. +45 63 75 75 20 Fax: +45 63 75 75 39 KONTAKT