Til forsiden
Aftenstemning på Fyns Kunstmuseum
Torsdag, juni 16 2011

Onsdag den 22. juni kl. 19 - 21 slår Fyns Kunstmuseum dørene op for særudstillingen AFTENLANDET. Motiver og stemninger i dansk landskabsmaleri omkring år 1800.

Udstillingen åbnes af Stig Miss, museumsdirektør på Thorvaldsens Museum. Der er åbent hus i forbindelse med ferniseringen og alle er velkomne!

Romantiske perler
Den romantiske stemning sænker sig over Fyns Kunstmuseum, når museet viser det bedste af dansk romantisk landskabsmaler fra perioden 1770-1810.
Det er en glansperiode i dansk landskabsmaleri. Udstillingen viser sommeraftener og tusmørke af Jens Juel og Erik Pauelsen, men også aftenlandskaber af den tidlige C. W. Eckersberg, Elias Meyer, Peter Cramer og tegninger af den unge Bertel Thorvaldsen og S. L. Lange indgår i udstillingen. Der er tale om nogle af de væsentligste kunstnere og hovedværker i dansk landskabsmaleri omkring år 1800, og udstillingen byder såvel på et gensyn med kendte værker udlånt fra museer og som på muligheden for at se ukendte perler fra private samlere.
VisitOdense Rådhuset DK-5000 Odense C Tlf. +45 63 75 75 20 Fax: +45 63 75 75 39 KONTAKT