Til forsiden
10 danske byer rocker ved klimaet
Fredag, august 07 2009

Byen rocker ved klimaet i bogstaveligt forstand. Der vil i 10 danske byer, i perioden fra den 7. August til den 9. oktober blive afviklet en klimadyst med det formål at få hele byen til at bakke op om en energispareuge, som afsluttes med et stort arrangement på byens torv, hvor energispareugens elforbrug gøres op.

Det er nu op til hver by, at sørge for en så effektiv elbesparelse som muligt i denne uge. Energibesparelsen præsenteres i TV 2 Vejrets direkte tv- transmission fra hver by på arrangementsdagen.
Ved tournéens afslutning til KulturNat i Århus den 9. oktober 2009 kåres årets bedste elspareby, som premieres med citycykler.

Byarrangementet starter allerede kl. 14.00, hvor 8 store danske virksomheder præsenterer deres bud på energibesparende foranstaltninger i form af 8 udstillingspavilloner, som er opstillet på byens torv sammen med TV 2 Vejret og den store scene, hvorfra dagens aktiviteter afvikles.
Der vil i perioden fra kl. 14.00 til kl. 20.00 hver hele time, være indlæg og konkurrencer med energirelevant indhold som præsenteres af bla. Energitjenesten.
Kl. 21.00 vil orkestret All Stars med solisterne Alberte og Thomas Fleron afslutte dagen med en koncert.

Klimakaravanens samarbejdspartner er Osram, Velux, Nykredit, Toyota, Nilan, Rockwool, Grundfos og Milcom, som alle byder på inspirerende oplevelser og gode råd om energibesparende tiltag. Byen rocker ved klimaet er en forbrugeroplysningstourné med det ene formål at nedbringe Danmarks energiforbrug og dermed nedsætte CO2 udslippet nationalt og på sigt internationalt.
Se programmet for arrangementet i Odense
VisitOdense Rådhuset DK-5000 Odense C Tlf. +45 63 75 75 20 Fax: +45 63 75 75 39 KONTAKT