|
|
|
|
|
Jul som i gamle dage hos Tidens Samling
|
|
De gamle stuer fra 1900 og frem til 80’erne, er udsmykket efter de helt rigtige traditioner. Oplev hvordan oldemor pyntede op til jul, eller hvor farmor satte sine kravlenisser.
|
|
|
 Til og med den 18. december kan gæsterne få den helt rigtige og gode gamle julestemning hos Tidens Samling. Museet har i samarbejde med Morten Grue, scenograf og dukkemager, haft fingrene nede i de mange kasser fra lageret, med den fine julepynt. Resultatet kan opleves og ikke mindst fornemmes, når man går rundt i de gamle stuer. Det er alle sanserne, som kommer i brug. Duftene fra gran og appelsiner med nelliker breder sig over de gamle stuer, og man hensættes til svundne tider. Medens man går rundt og betragter det fine gamle julepynt, er der også sørget for lidt lækkert juleknas til den søde juletand, som vaniljekranse, pebernødder, brunkager og julenødder.
|
|
|
|
|
|