Til forsiden
Fransk kammerkoncert på Musikbiblioteket
Onsdag, februar 11 2009

Kamilla SørensenFor både Randi Østergaard og Kamilla Sørensen har kammermusikken stor betydning. De har spillet sammen, både som duo og i større konstellationer, siden de mødtes som studerende ved Det Fynske Musikkonservatorium i 1998.

Efter endt diplomeksamen fulgtes deres veje også i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium. Trods det at de nu bor i hver sin ende af landet, findes der stadig anledning til at spille sammen - blandt andet på Musikbiblioteket den 19. februar 2009.

Randi ØstergaardKlarinettist Randi Østergaard har tidligere spillet hos Odense Symfoniorkester, men har siden sommeren 2006 fungeret som 2. soloklarinettist i Aalborg Symfoniorkester.

Pianist Kamilla Sørensen har givet koncerter i blandt andet Vilnius, Stockholm og Rom, og er desuden solist med Odense Symfoniorkester.

Programmet denne aften byder på værker af Messager, Debussy samt Poulenc.
Oplev den franske kammerkoncert torsdag d. 19. februar 2009 kl. 19.30 på Musikbiblioteket, Amfipladsen 6.
Entré: 40 kr.
VisitOdense Rådhuset DK-5000 Odense C Tlf. +45 63 75 75 20 Fax: +45 63 75 75 39 KONTAKT