|
|
|
|
|
Lysende dyr viser vej i VinterZOO
|
|
En lysende giraf i naturlig størrelse, en chimpanse der lyser blåt, mens en papegøje lyser rødt. I VinterZOO kan du efter mørkets frembrud opleve flotte lys-silhuetter, der er bygget langs Odense Å. Silhuetterne, der er udformet i akryl og gennemlyst af LED-lys, står flot i kontrast til naturens matte vinterfarver.
|
|
|
|
Spar Nords Fond står bag Opsætningen af de lysende silhuetter er blevet en realitet efter en donation fra Spar Nords fond. ”De opsatte silhuetter er et flot eksempel på, at Odense Zoo kontinuerligt formår at tænke i nye baner, så gæsterne får rigtig mange gode oplevelser – også oplevelser, som de ikke havde ventede ved et besøg i zoologisk have. De lysende silhuetter skaber en helt fantastisk stemning, der spiller godt sammen med åens vand. Den oplevelse vil Spar Nord gerne støtte op om”, siger Henrik Lorentzen (privatkundechef i Spar Nord).
Zoos direktør Henrik Lehmann Andersen er naturligvis glad for Spar Nords bidrag: ”Det er ved erhvervslivets støtte til os, at vi hele tiden kan udvikle Zoo og fastholde førerpositionen som et fyrtårn i oplevelsesøkonomien. Silhuetterne er det sidste nye tiltag i VinterZOO. Over de sidste 4 år har vi opbygget VinterZOO, der er kendetegnet af stemningsskabende lys, bålfade, hyggelige dyrefortællinger, VinterSkoven og en masse events. Vi har gennem VinterZOO forandret en traditionel lavsæson til højsæson.”
|
Sidste chance 28. februar Du kan opleve silhuetterne i VinterZOO, der holder åbent alle dage frem til den 28. februar. Mandag-torsdag 10-16, fredag og lørdag 10- 20 og søndag 10-18. Læs mere om VinterZOO på www.odensezoo.dk
|
|
|
|
|