Til forsiden
Nu kommer MyWay også til iPhone
Mandag, juli 05 2010

Mobilapplikationen MyWay, der bl.a. indeholder Odenses mobilguide og turistinformationer fra visitassens.dk er nu gjort tilgængelig for iPhone-brugere.

Har du en iPhone, kan du nu helt gratis hente MyWay fra AppStore og få adgang til et bredt udsnit af services lige fra turistinformationer og kulturoplevelser til formidling af lokalplaner, events og meget mere. Dermed bliver MyWay, der hidtil har været forbeholdt indehavere af Smartphones, der understøtter JAVA, fx Nokia og Sony-Ericsson, frit tilgængelig for den stadig voksende gruppe af iPhone-brugere.

Oplev Odense via mobilen
På Odenses mobilguide kan du bl.a. finde vej til byens legepladser, skulpturer, museer, Wi-Fi spots og meget mere. Du kan tage en tur i H.C. Andersens fodspor, og høre børn fortælle om spændende steder i byen. Find for eksempel sporene fra anden verdenskrig.
Prøv også Dansk Arkitekturguide Odense, find vej til sommerens gratis kulturtilbud og de mange kunstværker i Kulturprojektet FUGL.

For byens besøgende giver den overblik over byens mange tilbud, og den giver mulighed for spontanitet. Al ting behøver ikke planlægges hjemmefra, for informationerne kan findes på stedet. Den giver tilmed os som kommune en fantastisk fleksibilitet, da vi kan ændre og tilføje indhold med få klik på tastaturet.

Få turistinformationer fra Assens
Udviklingsrådet i Assens anvender mobilapplikationen som et led i kommunens strategi om decentral turisme. På MyWay kan du finde overnatningsmuligheder, læse om aktiv ferie eller finde kommunens attraktioner.
“MyWay er for alle, og eftersom vi alle har forskellige modeller af mobiltelefoner, er det vigtigt, at vi gør platformen tilgængelig for så mange telefoner som overhovedet muligt.
Med udviklingen af MyWay til iPhone har vi nået en afgørende milepæl i denne bestræbelse,”
siger a2i!s adm. direktør Runi Hammer.
“Odense Kommune har arbejdet tæt sammen med a2i om udviklingen af mobilguiden. Det betyder at vi har fået en løsning, der passer perfekt til vores behov", siger rådmand Jan Boye.
Direktør Inge Dahl udtaler: “Mobilteknologien giver Udviklingsrådet i Assens en unik mulighed for at formidle stedbestemte informationer til turister, gæster og kommunens egne borgere ude i landskabet, når behovet opstår.”
Se desuden www.a2i.dk  

Yderligere oplysninger
Adm. direktør Runi Hammer, a2i, tlf. 31683120
Direktør Inge Dahl, Udviklingsrådet i Assens, tlf. 64712031
Projektleder Rune Bugge Jensen, Odense Kommune, tlf. 65512765
VisitOdense Rådhuset DK-5000 Odense C Tlf. +45 63 75 75 20 Fax: +45 63 75 75 39 KONTAKT