|
|
|
|
|
Gratis koncert og Danmark-Japan på storskærm for studerende
|
|
Turboweekend, Love Shop og storskærm: Studieslutfesten den 24. juni bliver en god mulighed for at dulme de sidste eksamensnerver og lade fodboldfeberen tage over.
|
|
|
|
For første gang i Odense bliver der nu afholdt en særlig fest for at fejre slutningen på studieåret. Odense har i 8 år budt nye studerende velkommen med en studiestartfest, men nu udvides pakken af aktiviteter for studerende med en særlig fest på Amfiscenen, hvor der både bliver plads til fodbold og god musik.
-Hvad enten vi skal grine eller græde, når Danmark spiller VM-gruppekamp mod Japan, så lad os gøre det i fællesskab. Kommunikationskonsulent Anders Hybholt krydser fingre for en juni-aften uden regn og tårer, når Studiebyen Odense for første gang afholder gratis koncert med efterfølgende VM-kamp på storskærm. -Rammerne for et brag af en fest er på plads med stærke navne som Turboweekend og Love Shop. Vi synes, det er værd at fejre, at eksamenerne er overstået og håber, at vi som med studiestartfesten, kan starte en god tradition i byen.
Studieslutfesten er blot en ud af flere aktiviteter, som nu bliver sat i gang for studerende. Når man starter som ny studerende, er der rigtig mange introaktiviteter og tilbud, og man når sandsynligvis ikke at deltage i det hele. Derfor har Studiebyen Odense valgt at brede en række forskellige aktiviteter ud over hele studieåret, så der sker spændende ting for studerende gennem hele studietiden.
Studieslutfesten er gratis for studerende med studiekort. For øvrige uden studiekort 75,- Billetten købes på Fyensbilletten.dk
Venlig hilsen Studiebyen Odense
|
Program for studieslutsfest Kl. 15.30: Twins Twins Turboweekend Love Shop Kl. 20.30: VM-gruppekampen Danmark – Japan på storskærm Afterparty på Kulturmaskinen m/ Eve
|
|
|
|
|