|
|
|
|
Torsdag den 10. december 2009 kl. 19.30 på Musikbiblioteket
Der er tale om en treenighed af skandinavisk singer-songwriter-talent, når Ellen (S), Strawberry Blonde (DK) og Maria Guttesen (FO) mødes på Musikbiblioteket for sammen og hver for sig at spille noget tiltrængt varme og lys ind i en vinterkold aften.
|
|
|
|
Om kunstnerne Ellen spiller melankolsk og melodisk pop, hvor hovedingredienserne er accordion, glockenspiel, cello og piano. Forestil dig underlægningsmusikken til en forladt forlystelsespark, hvor falmede fotografier blæser rundt i støvet – som fortæller om fortiden i sange i sepia.
Strawberry Blonde udgav i oktober deres debutalbum Glorious, et album der er fuld af blide country-pop-sange. Duoen består af de lokale tvillinger Anja og Betina, som om nogen forstår at supplere hinandens vokaler i musikken.
Maria Guttesen har på sit seneste album, Wide Open, selv komponeret, arrangeret, produceret og sunget samtlige numre. Dette til sammen giver et særdeles personligt og varmt udtryk. Færøernes barske men smukke natur afspejles helt naturligt i Marias sange.
Oplev nordisk singer-songwriter-talent torsdag den 10. december 2009 kl. 19.30 på Musikbiblioteket, Amfipladsen 6, Odense C. Entré: 50 kr. Billetsalget starter på Musikbiblioteket 14 dage før koncerten.
|
|
|
|
|
|