Det danske julemærke
Det første danske julemærke blev udgivet i 1904 efter idé af postekspedient Einar Holbøll. Det danske julemærke var samtidig verdens første. At julemærket var en succes fra første år, vidnede et salg på 6 millioner eksemplarer og en indtægt på ca. 74.000 kr. om.
Julemærket er et velgørenhedsmærke, og fra starten blev der samlet ind til fordel for børn. Indsamlingens første mål var et tuberkulosesanatorium for børn. Sanatoriet, der på den tid havde høj standard, blev indviet i 1912.
I dag findes der fire Julemærkehjem i Danmark. De ligger i Kollund, Hobro, Skælskør og Ølsted. Ud over indsamling af penge til driften af de fire Julemærkehjem, har Julemærkefonden gennem tiden støttet andre formål til gavn for børn. Julemærkesagen fyldte 100 år i 2004.
Nutidens stigende brug af e-mails i stedet for brevpost betød, at Julemærkefonden i 2001 lancerede et "e-julemærke" til brug for privates og firmaers e-mails afsendt i julemåneden.
E-julemærket udkommer ligesom det traditionelle julemærke, og skal sikre, at der, trods ændringer i antallet af postforsendelserne, også er basis for indsamling til gavn for børn i fremtiden.
Julemærke nr. 100 udkom i 2003 og var tegnet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
|
Julens historie
1808: Første tændte juletræ på godset Holsteinborg ved Næstved. Inspirationen til såvel træ som pynt kom fra Tyskland.
I begyndelsen var juletræet forbeholdt borgerskabet i hovedstaden og købstæderne.
Først i begyndelsen af det 20. årh. vandt juletræer
udbredelse i hele Danmark.
Typisk pynt: kræmmerhuse, glaskugler, jacobsstiger, hjerter, fugle og flag.
1810-1880'erne: Nissen får langsomt tilknytning til julen, og ses ikke kun som den hedenske gårdbo.
1863: Johan Krohn skriver 'Peters Jul', der udgives i 1866.
1882: Første danske julekort udgives, tegnet af Carsten Ravn.
1880-90'erne: Industrielt fremstillede julekort sikrer større udbredelse og lavere priser.
Efter 1900: Julemanden vinder indpas efter amerikansk og engelsk forbillede.
1904: Første danske julemærke, efter idé af Einar Holbøll.
ca. 1915: Adventskransen med stjerne og lys
efter tysk forbillede
1930'erne: Julekalenderen. Juleudsmykning af byens gader og butiksvinduer i hovedstaden.
1942: Lysfabrikken ASP Holmblad producerede
de første kalenderlys. Juledekorationen er dansk tradition og opstod som erstatning for et juletræ i fattige familier.
1940'erne: Skikken med Luciaoptog indføres i Danmark under 2. Verdenskrig. Skikken er skabt i Nordtyskland, udbredt til Sverige og kom herfra til Danmark.
1960-70'erne: Pakkekalenderen.
1962: Danmarks Radio sendte for første gang
julekalender i radio og tv: "Historier fra hele verden". (Børnenes u-landskalender fra 1977)
2001: E-julemærket som variation af julemærket
til brug i elektronisk post.
|
Danske julekort
Det første julekort blev skrevet i England i 1843 af sir Henry Cole. Skikken blev udbredt til en snæver skare af det engelske borgerskab, og var i begyndelsen et statussymbol - jo flere modtagne julekort jo bedre.
I løbet af 1870'erne kom ideen til Europa, hvor kortene blev masseproduceret. Masseproduktionen sikrede billige julekort, og dermed blev traditionen udbredt til flere samfundslag.
Julekortene kom også til Danmark. De var importeret fra Tyskland og var derfor præget af de tyske juletraditioner. Motiverne på disse kort var ofte religiøse eller præget af den centraleuropæiske oprindelse.
I 1882 blev det første danske julekort trykt, tegnet af Carsten Ravn. Motiverne på de danske julekort adskilte sig fra de importerede kort, ved en udpræget national stil udtrykt gennem humor, satire og enkelthed. I Danmark var der størst salg i de humoristiske kort, der var kendetegnede ved motiver med nisser, grise, glade børn og snedækkede kirker. Disse billeder var populære, i modsætning til motiver med julens kristne budskab. Skulle kortet have et religiøst strejf, var det julekort med englemotiver, der var blandt de foretrukne.
Fra midt i 1900-tallet blev nærbilledet af julepynt eller juledekorationer også almindeligt. Julekortets storhedstid var i perioden fra slutningen af 1800-tallet frem til 1930'erne.
|