Til forsiden

                                                                                                     Oktober 2004 


Økonomisk bidrag til H.C. Andersen Julemarked

6. oktober 2004

Amtsborgmester Jan Boye har netop i brev til Odense Bys Museer meddelt, at Fyns Amt ønsker at støtte op bag det kommende H.C. Andersen Julemarked. Med en bevilling på 120.000 kr. følges støtten med et kontant bidrag, som er væsentligt for at få budgettet til at hænge sammen.

Julemarkedet er et led i de mange H.C. Andersen-aktiviteter, som skal løbe af stablen i forbindelse med 200-året for digterens fødsel. For at få skabt en tradition for julemarkeder, startes der allerede i år. I weekenderne 4.-5. og 11.-12. december finder det første H.C. Andersen Julemarked sted. Det arrangeres i 'Den Gamle Bydel' mellem H. C. Andersens Hus, Sortebrødre Torv og Møntergården. Med hensyn til Julemarkedets indhold i 2004 henvises til særlig udmelding herom. Det kan dog nævnes, at de fynske museers traditionelle julemarked på Møntergården naturligvis bliver en del af arrangementet, og det er i det hele taget målet at gøre julemarkedet til en fælles fynsk begivenhed.

H.C. Andersen Julemarkedet er muliggjort med støtte fra HCA2005 Fonden, Odense Kommune og nu også Fyns Amt.

Nærmere oplysninger om Fyns Amts bevilling kan fås ved kontakt til amtsborgmester Jan Boye, tlf. 6556 1001, eller museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, tlf. 6551 4600.



Tilbage til
forsiden

Tilbage til
Presse