|
|
|
|
|
Vandrerhjemmets faciliteter
|
|
|
|
Alle DANHOSTEL-vandrerhjem har familieværelser med 2-4-6 senge. Nogle er ekstra komfortable med eget bad og toilet, mens andre er mere enkelt indrettede med f.eks. håndvask og adgang til fælles bad og toilet. Familieværelser kan lejes af familier, par eller enkeltpersoner og deles altså ikke med andre. Du kan også vælge at overnatte på et fællesværelse - dame eller herre - hvor du
|
|
lejer en seng og deler værelset med andre. Alle vandrerhjem tilbyder som minimum denne mulighed i perioden 1. juli til 15. september, såfremt der er plads.
Alle DANHOSTEL-vandrerhjem serverer morgenmad, ofte som buffet. Du bestiller morgenmaden aftenen før. Aftensmad kan du købe på flere vandrerhjem, hvis du bare bestiller samme dags formiddag.
Du kan også vælge selv at lave mad i vandrerhjemmets gæstekøkken, som oftest har ovn, køleskab og kaffemaskine. Du kan frit bruge gryder, potter og pander og behøver ikke at medbringe tallerkener, bestik og viskestykker. Enkelte steder betaler man et rimeligt depositum for at låne porcelæn og service, ellers kan man købe éngangsservice. Gæstekøkkenet er forbeholdt enkeltpersoner og familier og kan derfor ikke anvendes af grupper.
Medbring selv sengelinned (lagen, dyne- og pudebetræk), da brug af sovepose ikke er tilladt. Du kan også leje sengelinned på vandrerhjemmet.
Når du rejser, skal du aflevere værelset pænt, rent og ryddeligt, som du fandt det ved ankomsten.
|
Tirsdag, januar 15 2008
|
|
|
|
|