VM-brag mod Sverige på Grundlovsdag
Kvindelandsholdet spiller den sidste hjemmekamp i VM-kvalifikationen i Odense, når Sverige kommer til Danmark den 5. juni.

Get directions
Højstrupvej 7B
5000 Odense C
Sommer, Grundlovsdag og en VM-billet på spil. Rammerne er sat, når Kvindelandsholdet den 5. juni kommer til Odense for at spille den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Sverige.
Det bliver nemlig på Odense Stadion, at Kvindelandsholdet skal forsøge at tage et stort skridt nærmere VM-slutrunden i Brasilien i 2027.
Kvindelandsholdet topper kvalifikationsgruppen efter en meget flot sejr på 2-1 over Sverige i Göteborg tirsdag aften, og det har givet et rigtig godt udgangspunkt før de sidste tre kampe i gruppen.
Men det er så tæt i toppen mellem Italien, Sverige og Danmark, at alle de resterende kampe har en kæmpe betydning, og derfor er der lagt op til en stor dag i Odense.
Danmark fører kvalifikationsgruppen med syv point efter tre kampe. Sverige og Italien har fire point. Det er kun gruppevinderen, som kommer direkte til VM, mens de tre andre går i VM-playoff. Her får nummer to og tre en mere favorabel vej end nummer fire.
Der vil være kampstart klokken 19:15, og billetsalget til kampen starter den 27. april.
Last updated by::VisitOdensejmjen@odense.dk